One of these days…

  Sikke en dag – første dag efter en skøn uges ferie! Jeg har været fuldstændig bombet – lidt som om jeg aldrig helt er vågnet 😊 Trods det, har jeg fået begge unger sendt godt afsted i vuggestue og børnehave, serveret hjemmelavede macarons for kollegaerne, haft en travl dag på job, hentet ungerne igen, lavet aftensmad og rummet to MEGET trætte børn imens. Jeg har trukket vejret helt ned i maven og talt til ti flere gange, for ikke at miste tålmodigheden når mindstemanden har skreget (meget højt) og uhæmmet over selv de mindste ting. Jeg har madet Frederik (3½ år) fordi han slet ikke kunne overskue at føre gaflen til munden og sidst men ikke mindst rummet en...

Seriøst – sagde han lige det?!

Sikke en weekend – en lidt ambivalent en af slagsen! Efter 1½ uges sygdom og Frederik hjemme, er både han og vi ved at være mættede. Egentlig er han rask, men fødeindtaget halter og han bliver seriøst et monster (det gør jeg også selv 😊) når han ikke får noget indenbords. Han har altid været småtspisende og det er intet mindre end møgfrustrerende! Jeg er i bund og grund nervøs for, at han ikke får det han skal – både nærings- og mængdemæssigt! Derfor har jeg nok også haft en tendens til at stå lidt på pinde for ham, hvad mad angår. Han og jeg havde også en lidt dum start på alt det der med spisning – læs mere...

Ikke igen nu…

  Jeg hader at have syge børn, specielt hvis de kaster op – det gør vi nok alle! Det aldrig sjovt at se sine små pus have det skidt! Jeg kan klare megen sygdom og dårligdom, men bare tanken om opkast giver mig rumlen i maven og kvalme – jeg bliver nærmest lidt småparanoid. Hele december lå min lille familie på skift med bræksyge og jeg af flere omgange med almen dårligdom ☹ Heldigvis var jeg dengang på barsel og kunne tage mig af patienterne herhjemme uden at skulle tænke på job, pasningsmuligheder osv. Nu har jeg ikke længere det privilegie – det kunne jo ikke vare ved for evigt 😊 Frederik har gennem den sidste uges tid været hjemme...

Den kære hverdag…

  Jeg har egentlig altid synes godt om hverdagen, med alt hvad den indebærer, men i slutningen af denne barsel virkede tilbagevenden til hverdagslivet ret uoverskueligt. Hvis vi før syntes hverdagen var travl med ét barn – hvordan skulle vi så klare en hverdag med to?! Jeg vidste da godt, at vi ikke var den første familie i verdenshistorien der gik fra tre til fire, men ikke desto mindre havde jeg en tvivl på egne evner. Tidligt op, morgenrutiner, aflevering og afhentning, arbejde, hundeluftning, aftensmad, putning, indkøb, tøjvask og rengøring – hvad med mig selv, migtig og tid til at pleje parforholdet?! Jeg blev faktisk lidt forpustet bare ved tanken. Mon ikke de fleste har tænkt sådan? Jeg har nu...

Bløde quinoa boller…

  Lige før weekenden startede jeg en hvedesurdej op, den har det egentlig fint, men jeg skal lige lære at koordinere opfriskningen med hæve-, bage- og arbejdstider! Lige netop det med koordinering er nok årsagen til, at jeg aldrig helt har set fidusen i bagning på surdej – jeg er ganske enkelt for utålmodig! Når jeg får lyst til hjemmebag, skal der helst stå lækkert bagværk samme dag. Jeg tænker, at mit første surdejsbrød bliver et weekendprojekt 🙂 Jeg bager ofte bløde gærdejsboller til ungerne, gerne med fuldkornsmel eller hvad jeg nu lige har i skuffen. De er lækre til eftermiddagsmaden når de kommer trætte hjem fra børnehave og vuggestue. Den anden dag ryddede jeg op i mine frø og...