Gateau Marcel med Dulce De Leche og peanuts.

Banankage med chokolademousse

 

Banankage med chokolademousse

Ca. 10-12 personer

 

Følgende indeholder reklame for Tørsleffs.

 

Bananbund

Ingredienser:

3 M/L æg

180 g sukker

½ Tørsleffs Tahiti Polynesien Vaniljestang (kan ersattes af Tørsleffs vaniljepaste/ Tørsleffs vaniljesukker)

125 g kagehvedemel

1 tsk bagepulver

100 g smør

2 meget modne bananer

 

Fremgangsmåde:

Flæk vaniljestangen på langs, skrab kornene ud og mas sammen med lidt af sukkeret.

Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en luftig æggesnaps.

Sigt kagehvedemel og bagepulver i æggesnapsen og vend det forsigtigt sammen.

Smelt smørret, mos bananerne og vend det i dejen.

Kom bagepapir i bunden af en springform (Ø23 cm) og smør siderne med smør.

Kom dejen i formen og bag kagen ved 175 grader varmluft i ca. 25 min./ til du kan stikke en kniv i kagen uden den hænger ved.

 

Chokolademousse

Ingredienser:

175 g smør

175 g mørk chokolade (Callebaut 57,5%)

7 æggeblommer

175 g sukker

5 æggehvider

 

Fremgangsmåde:

Smelt chokolade og smør over et vandbad.

I en skål piskes æggeblommer og 150 g sukker til en lys og lækker æggesnaps.

I en anden skål piskes æggehviderne faste med de resterende 25 g sukker.

Vend den smeltede chokolademasse i æggesnapsen – lidt ad gangen.

Slutteligt vendes de piskede æggehvider forsigtigt i, så du får en let og luftig chokolademousse.

Kom chokolademoussen i en sprøjtepose.

 

Samling

Udstik den afkølede bananbund med en justérbar kagering (21-22 cm). Placér den på et fad beklædt med husholdningsfilm og en justérbar kagering (23 cm). Træk husholdningsfilmen op omkring siderne på kageringen, så den lukker tæt i bunden. Fór kageringen med kageplast.

Fordel chokolademoussen rundt langs kanten og herefter hen over bananbunden.

Sæt kagen på frys, gerne til dagen efter. Tag husholdningsfilm, kagering og kageplast af i frossen tilstand og kom chokolademedaljonerne på i ønsket mønster.

Lad tø op på køl inden servering.

 

Chokolademedaljoner 

Ingredienser:

250 g mørk chokolade

Gul kakaosmørfarve

2 konditorplast A4 ark/ kageplast

 

Fremgangsmåde:

Temperér ca. 250 g chokolade efter podningsmetoden (se evt. fremgangsmåde i højdepunkter på min instagram profil).

Smelt den gule kakaosmørfarve i microovnen (se max. temperaturen på beholderen).

Dyp en pensel/ tandbørste i kakaosmørfarven og stænk den ud på det ene plastark – lad det sætte sig.

Fordel imens halvdelen af den tempererede chokolade på det ’rene’ plastark i ca. 3 mm tykkelse. Udfør dernæst samme procedure på arket med kakaosmørfarve.

Når chokoladen har sat sig en anelse, udstikkes medaljoner (ca. 3 cm) så tæt som muligt på begge ark.

Lad chokoladen sætte sig endeligt (evt. på køl) og befri forsigtigt fra plastarkene.

 

God fornøjelse – skriv endelig, hvis der mangler oplysninger eller du har en kommentar!

Kathrine

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gateau Marcel med Dulce De Leche og peanuts.