Den kære hverdag...

Ikke igen nu…

 

Jeg hader at have syge børn, specielt hvis de kaster op – det gør vi nok alle! Det aldrig sjovt at se sine små pus have det skidt! Jeg kan klare megen sygdom og dårligdom, men bare tanken om opkast giver mig rumlen i maven og kvalme – jeg bliver nærmest lidt småparanoid. Hele december lå min lille familie på skift med bræksyge og jeg af flere omgange med almen dårligdom Heldigvis var jeg dengang på barsel og kunne tage mig af patienterne herhjemme uden at skulle tænke på job, pasningsmuligheder osv.

Nu har jeg ikke længere det privilegie – det kunne jo ikke vare ved for evigt 😊 Frederik har gennem den sidste uges tid været hjemme med høj feber og influenza – først nu er han ved at komme sig og er i dag blevet passet hos farmor. Farmor er heldigvis på efterløn og HURRA for det! For det er svært at få det til at hænge sammen når børnene er syge mere end et par dage og vi begge har et arbejde at passe – vi er endda forholdsvis godt stillet. Mads kan arbejde hjemme, hvis han sidder på kontoret og ikke har møder og jeg er jo offentligt ansat. Jeg har barnets første og anden sygedag, men kun hvis arbejdet tillader det og jeg i øvrigt har udtømt alle andre pasningsmuligheder i mit netværk. Jeg har tit undret mig over, hvorfor andre skal tage sig af MIT syge barn, tage fri/ ændre i DERES planer for dagen og ovenikøbet løbe en risiko for at blive smittet – fordi JEG skal på arbejde?! Selvfølgelig forsøger vi at finde en løsning, så vi begge kan yde vores på jobbet og jeg har heldigvis en arbejdsplads der strækker sig langt for at alle parter kan få det til at hænge sammen. Meeeennn… følelsen af ikke at kunne være der 100% for sit barn til det er helt raskt igen og skulle sende det afsted så snart det kan gå an er – på godt jysk – TRÆLS!

Når det står på, sidder jeg med en følelse af hverken at slå til det ene eller det andet sted. Jeg får dårlig samvittighed overfor kollegaerne, når jeg bliver hjemme hos mit syge barn og dårlig samvittighed, hvis jeg tager på arbejde og mit barn skal passes andetsteds. Jeg vil jo allerhelst passe mit syge barn selv!

Kender I mon det?

 

Blot mine tanker og småfrustrationer gennem den sidste uges tid 😊

Kathrine

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den kære hverdag...