Bløde quinoa boller...

Den kære hverdag…

 

Jeg har egentlig altid synes godt om hverdagen, med alt hvad den indebærer, men i slutningen af denne barsel virkede tilbagevenden til hverdagslivet ret uoverskueligt. Hvis vi før syntes hverdagen var travl med ét barn – hvordan skulle vi så klare en hverdag med to?! Jeg vidste da godt, at vi ikke var den første familie i verdenshistorien der gik fra tre til fire, men ikke desto mindre havde jeg en tvivl på egne evner. Tidligt op, morgenrutiner, aflevering og afhentning, arbejde, hundeluftning, aftensmad, putning, indkøb, tøjvask og rengøring – hvad med mig selv, migtig og tid til at pleje parforholdet?! Jeg blev faktisk lidt forpustet bare ved tanken. Mon ikke de fleste har tænkt sådan?

Jeg har nu været på arbejde et par uger efter at min barsel sluttede. Vi er ved at finde en rytme og struktur i dagligdagen, hvilket er ret tilfredsstillende. Den sidste uge er jeg gået glad ud ad døren efter nogle gode nætter med glade unger fra morgenstunden af. Den dårlige samvittighed over ungernes lange dage i institutionerne (læs mere her), har jeg for en stund pakket væk (bl.a. fordi Mikkel er bedre tilpas ved aflevering). Jeg har indstillet mig på, at det ikke bliver anderledes lige nu og at vi skal have det bedste ud af den hverdag vi nu engang har! Vi skal have en GOD hverdag, det er trods alt den der fylder mest. Jeg kan stadig blive bedre til at fokusere på de små stjernestunder (citat familievejleder) – en god morgen, et smil, en vellykket tandbørstning etc. – i stedte for at fokusere alle de ting der trætter! Meeennn kan man ikke altid det 😊

Selvfølgelig møder vi ligesom alle andre udfordringer i en travl hverdag. Der skal prioriteres og tænkes í andre baner for at få det hele til at gå op. En af de rutiner vi har ændret på, er indkøb. Jeg er ret vild med at handle ind (der er så meget lækkert), men det tager tid at komme ud af døren 😉 Derfor handler vi nu ind via BilkaToGo (nej det er ikke reklame blot en varm anbefaling – så mange læsere/følgere har jeg SLET ikke). Det er smart og vi slipper for indkøb i ulvetimen – ungerne leger herhjemme mens jeg får bestilt varerne, det koster ikke mere end hvis jeg selv handlede og Mads kan hente indkøbet dagen efter når han kører fra job. Men… Det er ikke kun de kedelige og mere hverdagsagtige ting, der skal prioriteres i og tænkes smartere omkring efter at hverdagen er indtrådt. Familieplaner, venindehygge, middage med venner, weekendture og træning har jeg pludselig mindre overskud til og det er en kæmpe udfordring ikke at få booket weekenderne til bristepunktet! Mon ikke vi finder en passende balance på et tidspunkt?!

Smid lige en kommentar, hvis I har fundet på genialiteter, der kan lette hverdagen for småbørnsfamilien 😊?

Hav en dejlig aften.

Kathrine

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bløde quinoa boller...