Den kærlighed…

Traditionernes tid…

Det er december! Hjemmebag, nisser, kalendergaver og julekalender – hygge for fuld skrue! December er for mig traditionernes måned – julefrokoster, juleklip, fødselsdag på gården, nytårsaften osv. Jeg elsker traditioner, de er genkendelige, de er hyggelige og det er tid med dem jeg allerbedst kan li’!
Mine forældre og bedsteforældre har gjort en dyd ud af at lave og fastholde traditioner. Påskefrokoster, sommerferier, københavnerture, fødselsdage, høstfester, juleaften, julefrokoster, julebanko, godnathistorier, middage hvor menuen er den samme år efter år – det findes ikke bedre (ja, jeg har ikke madglæden fra fremmede)! Alle traditioner, der har været familiens samlingspunkt og dem er jeg helst ikke foruden.

Traditionerne har betydet at jeg har et helt særligt forhold til mine fætre, kusiner og deres forældre. Vi holder stadig fødselsdage, hvor hele familien inviteres og nu også med vores egne børn. Mads synes vi er sammen med min familie konstant 😊 Jeg elsker det – familie som altid vil stå bag mig – det er trygt!
Men… det er svært at få alle traditioner passet ind i et travlt familieliv. Nu har vi ikke kun hinanden som par, men også ungerne at tage hensyn til. Jeg har haft svært ved at indse, at vi ikke kan deltage i ALLE traditionerne længere, mest af alt fordi jeg ikke ved hvor længe mine bedsteforældre kan blive ved med at fastholde dem.

Nu skal jeg til at opbygge traditioner som mine unger vil sætte ligeså stor pris på og jeg vil elske at give glæden ved traditionerne videre!

Glædelig december!

Kathrine

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den kærlighed…