Ikke igen nu...

Seriøst – sagde han lige det?!

Sikke en weekend – en lidt ambivalent en af slagsen! Efter 1½ uges sygdom og Frederik hjemme, er både han og vi ved at være mættede. Egentlig er han rask, men fødeindtaget halter og han bliver seriøst et monster (det gør jeg også selv 😊) når han ikke får noget indenbords. Han har altid været småtspisende og det er intet mindre end møgfrustrerende! Jeg er i bund og grund nervøs for, at han ikke får det han skal – både nærings- og mængdemæssigt! Derfor har jeg nok også haft en tendens til at stå lidt på pinde for ham, hvad mad angår. Han og jeg havde også en lidt dum start på alt det der med spisning – læs mere her.

Nå, men I mit forsøg på at give både Frederik og jeg lidt adspredelse tog vi (også Mikkel) et smut i storcentret i fredags. Det var hyggeligt – vi så drageudstilling, fik turboshoppet og spiste pølsehorn. Frederik fik endda lov at lege et helt kvarter i en af de der rådne biler, der altid står i indkøbscentrene. Men da vi skulle til at videre blev monsteret sluppet løs – Frederik fik et flip af dimensioner! Han hylede, skreg og råbte ”hold din mund mor” når jeg forsøgte at tysse lidt på ham. Folk i centeret sendte mig medlidende blikke – pinligt! Vi fandt den hurtigste vej ud og kørte hjem. Faktisk synes jeg, at min tålmodighed rækker et godt stykke – under normale omstændigheder, men jeg følte mig virkelig uretfærdigt behandlet!

Flere gange i løbet af weekenden har han haft hidsighedsanfald og skrigeture over selv de mindste ting. Han har været på tværs, svaret igen og generelt bare været sur. Det går lige i hjertet på mig – jeg kan jo se, at han ikke er tilpas. Jeg har forsøgt at være lyttende, give ham nærvær og nærkontakt, jeg har anerkendt hans følelser (selvom jeg synes han var urimelig) – alt sammen uden effekt.

Tænk at en 3½ årigs opførsel kan såre, gøre mig ked af det og samtidig så rasende?! Han er jo bare et barn! Han forstår jo ikke, hvilke konsekvenser hans opførsel har og hvordan de påvirker både Mads og jeg – men ikke desto mindre er det de følelser, der vælder op I mig! Nå, nok feeling sorry for my self! Vi får forhåbentlig snart vores gode gamle Frederik igen 😊


Lørdag eftermiddag satte jeg mig i bilen med min chaichino og de obligatoriske kørelakridser, fyrede op for Lukas Graham og drønede mod Herning. Migtid – lige hvad jeg havde brug for! Først spisning med pigerne og derefter en fuldstændig magisk koncert med Lukas Graham i Boxen. Gospelkor, blæsere og Lukas Graham himself – har stadig ikke fået armene ned – WOW!

I dag var jeg til fødselsdagsbrunch hos en skøn veninde!

Når alt kommer til alt – en godkendt weekend! Masser af gode stunder med både ungerne og de sødeste piger!

 

God søndag aften – Kathrine!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ikke igen nu...