Hurra for (banan)pandekagen...

Børnevenlig wok ret med kylling

Jeg ville ønske vi var mere opfindsomme, hvad aftensmad angår! Alt for tit ender vi med tærte eller den gode gamle frikadelle, som jo i virkeligheden smager helt vildt godt, men ikke udfordrer smagsløgene specielt meget. Vi snakkede her til aften om, at vi burde forsøge os med en ”verden-rundt-madplan”. Uge 1 retter fra Frankrig, uge 2 retter fra Mexico, uge 3 retter fra Thailand osv.

Jeg elsker asiatisk inspireret mad, vi laver det bare ALT for sjældent! I går fik jeg en ustyrlig lyst til en dejlig krydret ret med sprøde grøntsager, kylling og cremet kokosmælk, men ungerne er ikke så vilde med alt for krydret mad og egentlig heller ikke grøntsager. Jeg freestylede og stykkede en ret sammen, hvor vi alle kunne være med (grøntsager i tilpas store stykker, så de kunne pilles fra af kræsne væsner) 😊 Af samme årsag er opskriften ikke voldsomt krydret.

 

Børnevenlig wok ret med kylling

(4-5 personer)

 

Ingredienser

  • 1 spsk olie
  • 2 fed hvidløg
  • 1 mild frisk chili
  • 2 cm frisk ingefær
  • 500 g kylling (inderfilet eller bryststykke)
  • 1½ broccoli
  • 3 gulerødder
  • ½ limefrugt – saften herfra
  • 1 dåse kokosmælk
  • Salt og peber
  • 2-3 forårsløg

Fremgangsmåde

  • Skær kylling i mundrette stykker/ strimler (hvad du foretrækker).
  • Hak hvidløg, chili og ingefær fint.
  • Kom olie i en wokgryde og varm den godt op – steg hvidløg, chili og ingefær kortvarigt inden kylling tilsættes.
  • Skræl gulerødderne og skær dem i tynde strimler (julienne).
  • Skær broccolien i små buketter.
  • Kom gulerødder og broccoli på panden og lad dem stege med ca. 5 minutter.
  • Skru lidt ned for varmen og tilsæt limesaft og kokosmælk.
  • Smag til med salt og peber.
  • Varm retten igennem til kyllingen har nok.
  • Jeg serverede med risnudler og retten blev toppet med friske forårsløg.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hurra for (banan)pandekagen...